Det seneste års politiske arbejde

Mange emner har været vendt, og foreningen har talt politik i en række sammenhænge. Men der er områder, der har haft særligt politisk fokus i DJBFA's bestyrelse det seneste år.

DJBFA's formand, Susi Hyldgaard, peger på fire områder, der har haft ekstra opmærksomhed i foreningens bestyrelsesarbejde.

Fokus nr. 1.: Den største politiske udfordring

Koda, vores egen forening DJBFA og de øvrige komponistforeninger er på vej gennem en række grundlæggende systemomvæltende beslutninger. Vi er ikke i havn endnu, siger Susi Hyldgaard.

- Vi styrer båden i rigtig høj søgang. Koda, vores egen forening DJBFA og de øvrige komponistforeninger er på vej gennem en række grundlæggende systemomvæltende beslutninger. Vi er ikke i havn endnu. Og det ville da være underligt, hvis ikke knæene rystede lidt. Kodas generalforsamling i foråret skal afgøre, hvordan de Kulturelle Midler skal fordeles mellem Koda og foreningerne. Sådan vil det være hvert år fremover. Og efterfølgende kan vi så først planlægge mange af vores aktiviteter. Den usikkerhed er helt ny.

- Det kræver, at vi tilrettelægger vores aktiviteter helt anderledes. Det be­tyder også, at vi skal overveje, hvordan vi binder DJBFA i faste udgifter. Usikkerheden gør det svært at have for mange faste udgifter. Det dur for eksempel ikke at stå med flere huse, som vi ejer og hvor vi er tvunget til at betale omkostninger, reparationer og drift, uden at vi er sikre på at have pengene. Foreningens egen økonomi, medlemmernes kontingenter, er jo sparsom. Så bestyrelsen er nødt til at træffe ansvarlige beslutninger. Også selv om de virker ubehagelige. Vi er jo mange, som holder af alle vores refugier. Og har været stolte over, at vi har ejet flere af dem. Jeg tror heldigvis, at vi så kan finde andre og nye fantastiske steder rundt om i verden, hvor vi i stedet la­ver lejeaftaler. Aftaler som vi hurtigt kan komme ud af, hvis Koda pludselig skulle beslutte at ændre vores økonomi. Ændringerne kan på den måde ende med at give os nye oplevelser og muligheder. Men lige nu føles over­gangen lidt som en båd i rigtig høj søgang!

Vi foreslår helt konkret, at der laves en public service musikpulje. En pulje som alle skal kunne søge til spændende initiativer med at præsentere musikken. På samme måde som der er en public service-pulje til drama- og tv-produktion og administreres af Filmin¬stituttet.

Fokus nr. 2.: Public Service og musikken i DR

- Vi har lavet en stor indsats for at få vores musik synliggjort og bedre præsenteret. I de seneste par år har vi rendt DR på dørene, deltaget i workshops, præsenteret masser af gode forslag til forbedringer og hvordan man kan få bedre musikprogrammer, mere musikjournalistik og en bredere musikprofil. Det handler jo om, at det er vigtigt for os, at vores musik bliver præsenteret for at kunne få et publikum.

- Desværre præsenterede DR så en musikhandlings­plan, som var temmelig tynd. Siloerne var der stadig. Der var ikke nye samlende kulturnyhedsprogrammer eller magasiner. Der var ikke satset på bedre dækning af livemusikken. Til gengæld virker det som om, at der stadig er masser af genreskræk og almindelig de­portering af alt den musik, der kunne opfattes som afvigende fra P3 segmentet.

- Nu gør vi derfor noget helt andet. Vi siger til politi­kerne, at så må vi sikre musikpræsentationen på andre måder. Vi foreslår helt konkret, at der laves en public service musikpulje. En pulje som alle skal kunne søge til spændende initiativer med at præsentere musikken. På samme måde som der er en public service-pulje til drama- og tv-produktion og administreres af Filmin­stituttet. En public service musikpulje vil på sammen måde kunne supplere DR´s og TV2´s musikpræsentation.

EU´s nye direktiv kunne have øde¬lagt hele den idé om, at vi er med til at vise vejen for, hvor vigtig det er at få skabt ny musik og gøre folk nysgerrige på musikkens mange genrer.

Fokus nr. 3.: Det internationale arbejde

- Jeg er stolt over, at vi er lykkedes med at bevare hele ideen om Kulturelle Midler. EU´s nye direktiv kunne have øde­lagt hele den idé om, at vi er med til at vise vejen for, hvor vigtig det er at få skabt ny musik og gøre folk nysgerrige på musikkens mange genrer. Vi lykkedes, fordi vi har argumenteret for hele ideen. Og fordi vi har turde arbejde interna­tionalt. Jeg er selv rigtig glad for min post i CIAM´s bestyrelse, verdens organisationen for komponister. Jeg sidder i CIAM på vegne af Koda. CIAM er i de fem år, jeg har været med, gået fra at være en mindre organisation til at være „truly global“. En asiatisk, latinamerikansk, nordamerikansk, afrikansk og europæisk alliance. Det er så stærkt gået. Det betyder, at alle regioner nu taler om ophavsret. Vi understøtter tanken om ophavsret i alle verdensdele og arbej­der for det. Et arbejde som jeg er stolt over at have været med til at løfte“.

- Vi kan bruge denne nye situation til helt nye fælles tiltag. Vi har sat musik på dagsordenen som „fair trade“ – altså at man får en fair betaling for at skabe musikken. Og vi har også sat fokus på „safe harbour“ – altså at store aktører som Google og YouTube skal betale indholdsleverandører. Det er super vigtige sager, som der nu er fokus på internati­onalt. Jo, jeg er stolt over vores internationale arbejde. Det starter med medlemmerne i vores egen komponistfor­ening. Det fortsætter i vores nordiske samarbejde med komponistforeningerne i vores nabolande og så giver det styrke også i disse store verdensomspændende initiativer. Det skal vi alle være stolte af at være en del af.

Jeg tror, at vi har brug for at minde danskerne om, at musikken har en værdi i det enkelte menneskes liv. Og at den slet ikke får den rigtige anerkendelse.

Fokus nr. 4.: DJBFA's satsning på MusicBusiness 2020 og musik inden for sundhedsområdet

- Lige så længe jeg har været formand i foreningen, har de fleste af mine henvendelser på Borgen handlet om at få flere penge til den skabende musik. Det har været tiltrængt, at vi talte vores sag så direkte. Men metaltrætheden har også på en eller anden måde indfundet sig. De orker ikke høre mere på os i den form. „Arkitekterne har lige været her. Og billedkunstnerne“, sagde Ida Auken, sidst jeg var der.

- Lige meget hvor gode vores historier er om trængte komponister. Politikerne synes ikke, kulturen skal have flere penge. Punktum“!
Derfor må vi finde andre måder at vise musikkens betydning. Musik og Sundhed er en anden måde at drive kultur- politik på. Vi oplever i disse år, at musikken taber mere og mere i værdi. Uanset at alle mennesker bruger og nyder af den. Jeg tror, at vi har brug for at minde danskerne om, at musikken har en værdi i det enkelte menneskes liv. Og at den slet ikke får den rigtige anerkendelse“.

- Vores projekt Musik & Sundhed viser musikkens værdi på en helt ny konstruktiv måde: „Vi vil gerne være med til at løse nogle af samfundets problemer med musikken“. Vi kan medvirke til at skabe sammenhængskraft og vi kan, i samarbejde med rigtig mange forskellige fagligheder, få mennesker til at få det bedre i deres liv. Det er en ny historie. Og den er ligeså sand. Og vi oplever, at vi bliver modtaget positivt alle vegne. Blandt politikere men også blandt sund­hedseksperter.

- Og hvis vi kan medvirke til at italesætte musikkens værdi på den måde, så vil det uvægerligt smitte af på den gene­relle holdning til brug af musik. Og vi får givet et andet billede af komponisten og musikeren – som én der har hatten på hovedet i stedet for i hånden. Og dét har vi også brug for.