Aktuelt

Ekstra mulighed for at søge komponistophold!

Torsdag, 11 maj, 2017
Vil du have inspiration til ny musik? Nu kan du ekstraordinært søge om et komponistophold i New York, på Samsø eller i København.

DJBFA udbyder nu årets restuger i foreningens komponistrefugier.

Som Koda-medlem har du mulighed for at søge om at få en uges ophold i New York eller i København.

Er du medlem i DJBFA har du derudover også mulighed for at søge vores særlige refugium på Samsø.
Her er der plads til seks personer. Samsø-huset indeholder både et akustisk klaver samt diverse hardware og software i fuldt fungerende lydstudie.

  • Læs om DJBFA's refugium på Samsø HER - (NB: Her finder du også ansøgningsskemaet)
  • Læs om DJBFA's refugium i New York HER - (NB: Her finder du også ansøgningsskemaet)
  • Læs om DJBFA's refugium i København HER - (NB: Her finder du også ansøgningsskemaet)

Deadline for ansøgning

Du skal sende ansøgning senest den 22. maj.
Du kan søge om tre udvalgte uger i prioriteret rækkefølge. Du kan dog kun søge ét sted.
Din ansøgning foregår via særligt skema, som ligger sammen med beskrivelsen af det enkelte refugium

Ledige uger:

New York:

Du kan søge 1 uge – opholdet løber fra mandag til mandag og koster 2000 kr.

Ledige uger i New York, der kan søges: 28, 29, 30, 31, 32, 44, 45, 46, 50, 51, 52.

Du får svar ca. start juni.

København:

Du kan søge 1 uge – opholdet løber fra mandag til mandag og koster 1000 kr.

Ledige uger i København, der kan søges: 33, 34, 36, 37, 38, 42, 43, 44, 45, 46, 47, 48, 49, 51.

Du får svar ca. start juni.

Samsø:

Du kan søge 1 uge – opholdet løber fra mandag til mandag og koster 1000 kr.

Ledige uger på Samsø, der kan søges: 35, 37, 38, 39, 41, 43, 44, 49, 50, 51.

Du får svar ca. start juni. NB. Kun for DJBFA-medlemmer!