Aktuelt

Første ansøgningsfrister efter sommeren

Tirsdag, 8 august, 2017
Efterårets første ansøgningsfrister i DJBFA's puljer nærmer sig.

Den førstkommende pulje-ansøgningsfrist hos DJBFA efter sommeren ligger den 1. september 2017 kl. 12.00. Her kan du søge støtte i DJBFA's Legatpulje.

Legatpuljens formål er at støtte den skabende fase af det musikalske arbejde, dvs. komposition, sangskrivning og tekstarbejde, gennem arbejdslegater og enkelte store projektlegater á 100.000 kr.
 

DJBFA-frister senere på efteråret

Efter fristen i DJBFA's Legatpulje den 1. september er den næstkommende ansøgningsfrist hos DJBFA den 1. oktober. Denne dato er der både frist i DJBFA's Produktionspulje og i søgning om arbejdsophold i et af DJBFA's refugier i første halvår af 2018. Se mere via Søg legat.
 

Andre kommende frister

Sidst på sommeren og i begyndelsen af efteråret er der også en række frister i andre støttepuljer uden for DJBFA. For eksempel er der frist i JazzDanmark Puljen den 21. august, og der er ansøgningsfrist hos Statens Kunstfonds Komponistaftaler den 15. september.

Vær opmærksom på, at landets to andre komponist- og sangskriverforeninger, DPA og DKF, også har ansøgningsfrist i deres puljer den 1. september. Ligesom DJBFA's puljer kan disse puljer også søges af alle Koda-medlemmer.

Du kan finde datoer og links til en lang række af disse puljer uden for DJBFA i DJBFA's kalender.
 

Hvem har fået legat?

Alle DJBFA's legatmodtagere offentliggøres, og du kan løbende se lister over, hvem der har modtaget legater fra DJBFA's Produktionspulje og Legatpulje under "Søg legat" i den øverste menu her på siden.