Musikken bør bruges aktivt mod stress

Thomas Garlov
Tempoet i samfundet er blevet så højt, at flere og flere reagerer med stress, angst og depression. Landets eneste kommunale psykiatriske rådgivningscenter advarer og opfordrer til at musik og kultur bruges målrettet til at skabe bedre mental sundhed.
1 kolonne

Advarselslamperne blinker kraftigere og kraftigere. På landets eneste kommunale psykiatriske rådgivningscenter mærker man konsekvensen af, at vi for alvor har taget den teknologiske udvikling til os både i arbejdslivet og når vi holder fri.

- Dén udvikling skulle være spændende og hjælpe os. Men den er endt med at stresse så meget, at folk nu søger hjælp. Vi oplever flere og flere henvendelser til vores informationscenter, hvor folk siger, at de har svært ved at finde hele meningen med livet, siger Else Kirk, der leder den psykiatriske rådgivning i Odense kommune.

Det er både unge og voksne, der henvender sig. Folk der er endt med at føle sig socialt ensomme. Eller hvor der bare er så meget tempo og fart på livet, at man ikke kan nå at finde meningen.

- Man skal være mental stærk, hvis man skal klare sig godt i et samfund, hvor tempoet er skruet så meget op. Vi har svært ved at tackle en digitale virkelighed, der aldrig holder pause, og hvor præstationsræset kører på højtryk. Mange mister med god grund fodfæste i dette høje tempo, siger Else Kirk.

Musik og kultur bør derfor indarbejdes meget mere centralt i det moderne samfund, som en naturlig følge af, at der stilles højere og højere krav på grund af udviklingen, mener Else Kirk.

- Hidtil har vi tænkt musik og kultur næsten udelukkende som underholdning. Men det er en snæver betragtning. Musik bør i stedet bruges aktivt som et vigtigt element til at give hjernen ro. I kraft af dens stærke emotionelle og æstetiske påvirkning har musik stor betydning for det enkelte menneskes velbefindende og er et bærende kulturelt og socialt element. Og det kan naturligvis udnyttes. 

”Folk tænker sig ikke som syge, før de bliver det. Og i vores samfund har vi også først fokus på problemerne, når vi bliver rigtig syge. Men det vil give god mening at vi sætter ind meget tidligere. Vi bør have meget mere fokus på at bruge musikken til at sikre sundheden”

"Man ved, at musik har en effekt i forhold til åndefrætsfrekvensen. Den sænker stressniveauet og skaber en bedre evne hos patienten til at håndtere den skræk og angst, som situationen, de er i, fremprovokerer. Der er lavet mange undersøgelser om det her, som viser, at det fungerer" - citat: Per Thorgaard, overlæge, Aalborg Universitetshospital, Plan & Kvalitet.

Else Kirk opfordrer til, at der tages politiske initiativer på landsplan, der kan udnytte, at musik kan øge den mentale sundhed.

- Det danske sundhedssystem er i øjeblikket målrettet de tyve procent, der er syge. Men systemet overser de firs procent, som man burde sikre, ikke bliver unødvendigt syge. Der er jo masser af forskning, der viser, at musik kan bruges aktivt til at øge vores mentale sundhed. Men vi sidder desværre stadig lidt i hver vores lejr. Forskere og folk fra kulturlivet ved, hvordan musik og kultur kan afstresse og afkoble fra en stresset situation. Men som samfund accepterer vi det desværre ikke endnu. Vi bør helt hen til, at det er en reel vej til bedre liv, siger Else Kirk.

At der er brug for en løsning, viser tallene tydeligt. Hver niende dansker rammes i dag af stress på et eller andet tidspunkt. Antallet af danskere, der bliver sygemeldt på grund af stress er også stigende. Det koster årligt Danmark 14 mia. kroner. Men her kan musik og kultur få en vigtig rolle, mener lederen af det psykiatriske rådgivningscenter i Odense kommune.

- Vores moderne samfund er nødt til at sige, hvad er det, der kan give det enkelte individ en mental balance i det moderne liv med en teknologisk udvikling, der går så hurtigt, som det er tilfældet. Her kan musikken få en vigtig rolle. Den kan hjælpe med til, at vi mærker efter, at vi nu også har det godt. Som det er nu, er vores hjerne faktisk ofte på overarbejde hver eneste dag. Arbejdet er ofte forbundet med, at vi bruger hjernen intensivt. Vi skal arbejde effektivt og innovativt. Når vi så får fri, fortsætter vi helt frivilligt med at presse hjernen. Vi tjekker mails, Facebook, opdaterer, kommenterer, besvarer, planlægger. Computeren ligger i vores smartphones, Ipads. Og vi slukker ikke. Vi vænner også vores børn til denne rytme. Jeg ser for eksempel ofte, at man stopper samtaler, når der kommer en ny besked. Men vores krop er bare slet ikke skabt til at være så intensivt optaget og ”på” har morgen til aften. Hjernen kan bare ikke tåle at være på overarbejde på den måde hele tiden. 

Odense har besluttet at satse på at forbedre den mentale sundhed via en kommunal indsats.

Læs mere om, hvordan musik fremmer sundhed HER

Læs mere om DJBFA´s projekt Musik & Sundhed HER

 

 

(fotos: Colourbox)