Aktuelt

Nu kan du ansøge om Statens Kunstfonds arbejdslegater

Mandag, 16 januar, 2017
Statens Kunstfonds Legatudvalg for Musik modtager nu ansøgninger om arbejdslegater, herunder treårige, for skabende kunstnere/komponister. Ansøgningsfrist er 15. februar.

Komponister, sangskrivere og lydkunstnere inden for alle genrer kan ansøge om de arbejdslegater, som uddeles årligt af Statens Kunstfonds Legatudvalg for Musik. I år er ansøgningsfristen en smule tidligere end normalt, nemlig allerede den 15. februar 2017.

Formålet med Statens Kunstfonds arbejdslegater er at give højt kvalificerede og talentfulde kunstnere mulighed for at videreudvikle deres kunstneriske arbejde.

Statens Kunstfonds Legatudvalg for Musik lægger i sin vurdering af kunstnerisk kvalitet særlig vægt på:

  • musik, der er selvstændig, personlig og original i sit udtryk
  • musik, der er ambitiøs i sin beherskelse af musikalske virkemidler
  • musik, der afsøger nye udtryksmuligheder
  • musik, der er overraskende eller lovende

Udvalget lægger desuden vægt på kunstnerisk virksomhed der:

  • argumenterer for og italesætter sin kunstnerisk-kompositoriske kvalitet
  • indtænker sig aktivt i sit musikfællesskab, forholder sig til publikum og samfundet i det hele taget

Ansøgere vil få svar i løbet af april 2017.

Læs mere om arbejdslegaterne og ansøg via Statens Kunstfonds hjemmeside her.