| Konference om musik som vækstfremmer |
| Onsdag, 04. august 2010 11:13 |
|
Musik kan skabe vækst og udvikling i samklang med andre brancher og ny teknologi. Konference 2. september 2010 i Børssalen i København. Musikzonen inviterer til heldagskonference om nye måder at bruge musik på, og hvordan musik kan kobles sammen med andre produkter og erhverv for at skabe vækst og udvikling. Ikke blot for den traditionelle musikbranche, men også for relaterede brancher og erhverv et godt stykke fra musikverdenen. Formålet med konferencen er at se på nye muligheder i brugen af musik, fremvise nye former for musikbrug og præsentere utraditionelle måder at bringe indhold og teknologi sammen på. Programmet byder på indlæg ved blandt andre Anne Thomas fra Innovation Lab, Økonomi- og Erhvervsminister Brian Mikkelsen, Lisbeth Chawes fra musiktjenesten RedAntenna, hjerneforsker og musiker Peter Vuust og teleanalytiker John Strand. Konferencen finder sted 2. september kl. 9 til 16.30 i Børssalen, København. Det er gratis at deltage. Se mere om program og tilmelding her. |

