Mange års forringelse af musikundervisningen i folkeskoler og gymnasier har ført til, at man fra politisk hold efterhånden mener, at musik er en fritidssyssel, der slet ikke hører hjemme i undervisningen. Imidlertid forskes der både i ind- og udland ivrigt i musikkens indvirkning på hjernen - den danske forsker og musiker Peter Vuust fortæller her lidt om, hvad musik egentlig gør ved vores hjerner.

I efteråret 2010 offentliggjorde DPU en rapport, der konkluderede, at musikundervisningen i det samlede danske uddannelsessystem er forringet betydeligt over de seneste 10 år - det gælder både uddannelsen af kvalificerede musiklærer og antallet af timer, der afsættes til musikundervisningen. Bassist og hjerneforsker Peter Vuust er bekymret over tendensen. På Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab på Århus Universitet forsker han i musikkens indflydelse på hjernen, og på hjerneforskerkongressen "Music and language in the brain", der blev afholdt på Jysk Musikkonservatorium 26.-27. maj, talte han blandt andet om helt nye forskningsresultater, der viser, at musikere og ikke musikere på nogen områder fungerer markant forskelligt i hjernen.

"Der har været en periode, hvor det har været meget populært at påstå, at mennesker bliver klogere af at høre musik, men det er der altså ikke noget som helst videnskabeligt belæg for at sige." siger Peter Vuust og fortsætter "Det betyder dog ikke, at vores hjerne ikke bliver påvirket af musik, det gør den og endda på flere forskellige måder, det er bare stadig svært at bevise præcist, hvilken indflydelse det kan have på andre dele af vores liv."

Evnen til at øve sig
Når man taler med Peter Vuust, er man ikke i tvivl om, at der er rigtigt mange gode grunde til at prioritere musikundervisningen i folkeskole og gymnasium på lige fod med andre fag. Men selvom man kan spore en tydelig forskel på musikeres hjerner og ikke-musikeres hjerner, er det ikke muligt at vurdere, hvor stor en del af den forskel den enkelte hjerne var prædisponeret for, allerede inden starten på en eventuel musikundervisning. Det ændrer dog ikke på det faktum, at nogle af de færdigheder, man opøver gennem musikundervisning, kan have en positiv effekt også på andre dele af ens liv.

Ifølge Peter Vuust handler det for eksempel om evnen og lysten til at øve sig, og dermed både blive bedre til det man øver sig på, men også at opleve tilfredsstillelsen ved at fordybe sig i noget. Det at øve sig er vigtigt for musikundervisning, om end det også kan opleves i andre sammenhænge. Hvis man skal spille musik på et vist niveau eller i det hele taget skal spille sammen med andre, er det nødvendigt at øve sig, og når man først har lært at øve sig, er det en evne, man kan tage med sig i andre dele af livet end lige musikken."Nogle af de ting man kan se i forskningen er, at musikere som udgangspunkt har en bedre arbejdshukommelse end ikke musikere, og der er også tendens til en øget koncentrationsevne blandt musikere" fortæller Peter Vuust.

Musik er vigtig – også for musikkens skyld
Prioritering af musikundervisning handler altså ikke om, at vi bliver klogere, eller at vi bliver bedre til matematik. Det handler om, at musik, lige som for eksempel sport, er med til at udvikle forskellige evner og kompetencer, der har en generel indflydelse på vores velbefindende og på vores evne til at begå os. "Musikundervisning er i sig selv for så vidt ikke et must i forhold til børns indlæring, men det er en vigtig del af et nuanceret uddannelsessystem, der gerne skulle kunne tilbyde alle børn - også dem, der ikke er gode til fodbold - et alternativ. Derfor er det meget bekymrende, at netop musikundervisningen er blevet voldsomt nedprioriteret de seneste år." siger Peter Vuust.

Sekretariatschef Tjill Dreyer fra DJBFA supplerer: "DJBFA har altid haft fokus på kvalificeret musikundervisning, samt at børn og unge møder den professionelle musik både i form af skolekoncerter og godt uddannede musiklærere. Der har de seneste år ikke været meget politisk gehør for musikundervisningens vigtighed, og derfor er det så afgørende at få belyst, hvor vigtig musikundervisningen er. Peter Vuust og hans kollegers arbejde er derfor uvurderligt, når vi skal ud og forklare vores politikere, at musik ikke bare er X-faktor underholdning, men både er en berigelse i ens liv samt en væsentlig måde at udvikle sin indlæring på og derfor hører hjemme i et velfungerende uddannelsessystem."

Musik skaber fælles følelser
Der er også noget, der tyder på, at musikundervisning kan spille en rolle i forhold til at afkode sprogtoner som for eksempel ironi. "Der er nogle tegn på, at børn, der beskæftiger sig med musik, er bedre til at høre forskellige nuancer i sproget. Det betyder ikke, at de bliver bedre til at lære forskellige sprog, men det betyder, at musik kan være med til at finjustere vores sproglige opfattelsesevne." uddyber Peter Vuust.

Netop den tætte forbindelse mellem musik og sprog er interessant i forhold til musikundervisningen. Der er teorier, der er baseret på, at musik er en kommunikationsform udviklet sammen med sproget, men med det meget vigtige karakteristika, at musik er i stand til at kommunikere de samme følelser til store grupper af mennesker på én gang, og dermed skabe en form for synkronisering af vores følelser. Musik har altså evnen til at samle os i et fællesskab.

Peter Vuust mener, at mange af de positive effekter, som der er tegn på, musikundervisning kan have for vores børn, også kan findes andre steder - f.eks. i forbindelse med sport eller anden gruppe aktivitet. "For at blive en dygtig musiker, skal du være individualist, du skal ønske at være den bedste til det, du gør, men samtidig er du også nødt til at indordne dig et system, hvor alle har deres særlige plads - det gælder både det hierarkiske system i et symfoniorkester og det mere flade system i et jazz-ensemble, for hvis alle bare spillede, som de selv syntes, ville musikken falde fra hinanden." forklarer Peter Vuust. Og den evne til at kunne indgå i et fælles projekt er en meget vigtig evne, også i mange andre sammenhænge end i musikkens verden.

FAKTA:
Læs mere om forringelsen af musikundervisningen i uddannelsessystemet i rapporten "Musikfaget i undervisning og uddannelse – Status og perspektiv 2010", som kan downloades her.

Peter Vuust er en anerkendt jazz-bassist medvirkende på mere end 70 albums. Herudover er han professor på Jysk Musikkonservatorium og lektor ved Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab på Århus Universitet, hvor han forsker i musikkens indflydelse på hjernen. Læs mere om Peter Vuust og hans arbejde her.