Hvordan opgøres værdien af ubegrænset adgang til musik i forhold til at eje en Cd eller en plade? Det var et af de store spørgsmål, da Anders Høgh Nissen fra DRs Harddisken bød årets deltagere på SPOT festivalen indenfor til et seminar om streamingtjenester og fremtidens musikteknologi.

Er streaming løsningen?
Anders Høgh Nissen startede med at bede de fremmødte paneldeltagere om at forholde sig til streaming og dens betydning for musikforbruget i fremtiden. KODAs direktør Anders Lassen lagde i den sammenhæng meget klart ud med at sige, at "Streaming er en del af fremtiden, men bestemt ikke løsningen på alt."

Da det var slået fast, bevægede snakken sig hen på de udfordringer, der ligger i at få forklaret musikforbrugerne værdien i at have adgang til et enormt musikkatalog i forhold til at eje det enkelte fysiske medie. Løsningen på denne udfordring er ikke entydig, men en af de metoder, både Thor Martin Jensen - international redaktør på den kommercielle streamingtjeneste WiMP - og ansvarshavende redaktør for bibliotekernes streamingservice BibZoom, Niels Mark, talte varmt for, var formidling af musik som en integreret del af streamingen.

Formidling er kernen i streaming
WiMP har tilknyttet en redaktion, der løbende formidler udvalgt musik til brugerne af tjenesten. Ifølge Thor Martin Jensen er det en god måde at differentiere sig fra andre lignende tjenester på, for samtidig med at formidlingen profilerer den enkelte streamingtjeneste, er det også en ekstra service til forbrugerne, at de kan lade sig guide igennem de enorme og til tider uoverskuelige musikkataloger, der er tilgængelige. Dermed er det også en måde at skabe en ekstra værdi på, så forbrugerne ved, at de får noget for deres abonnementspenge.

På samme måde som den kommercielle tjeneste WiMP tilbyder forbrugerne formidling som en del af streamingtjenesten, er en af hjørnestenene i biblioteksservicen BibZoom også formidling. På BibZoom kan bibliotekets lånere i en uge ad gangen downloade de musiknumre, de ønsker at lytte til, eller man kan streame musikken live. Præcis som man tidligere kunne låne de fysiske Cd'er eller plader med hjem fra biblioteket. Helt i tråd med bibliotekernes generelle formål er netop formidlingen af musik helt central for servicen, forklarede Niels Mark. Det udmønter sig helt konkret i forskellige former for musikguides til brugerne, der blandt andet sikrer et fokus på de genrer, der ikke bliver spillet så meget i radioen som for eksempel World og Jazz.

Streaming sikrer musikken et længere liv
Netop fokus på den musik, der traditionelt ikke får så meget airplay i radioerne var noget af det, Anders Lassen fremhævede ved streamingtjenesterne. Hos KODA har de ifølge Anders Lassen registreret en markant forskel på spillelisterne fra streamingtjenester og radiostationerne. På streamingtjenesterne spilles der et langt bredere udvalg af musik, hvilket selvfølgelig betyder, at den enkelte kunstner i første omgang måske får færre penge. Til gengæld har musikken et længere liv på steamingtjenesterne, da musikken spilles over længere perioder, end det normalt sker i radioen.

Streaming er ikke den eneste løsning
Betalingen for musikken er et centralt emne i diskussionen om streamingtjenester. Kun ganske få dage efter seminariet kom IFPIs økonomiske nøgletal for året 2010, der trods en stadig faldende samlet omsætning dog også gav anledning til nogle positive udmeldinger, blandt andet vedrørende streaming af musik. "Det giver håb, at vi kan se, at der er en udvikling i Norge og Sverige, hvor man har fundet den rigtige måde at tilbyde musikken til forbrugerne på.", sagde IFPIs formand Henrik Daldorph til Politiken 1. juni, og fremhævede desuden, at erfaringerne fra Sverige og Norge lover godt for, at de danske forbrugere også vil tage streamingtjenesterne til sig.

Ikke alle er dog enige i, at streaming er løsningen på musikbranchens trængsler. Anders Lassen gjorde for eksempel opmærksom på, at prisen for streaming aldrig kommer til at måle sig med tidligere tiders salg af fysiske medier. Derfor ser han heller ikke streaming som den ultimative løsning på musikbranchens økonomiske problemer, men som en del af en løsning, der kommer til at bestå af mange forskellige dele.

Fremtiden
Dermed antydede Anders Lassen også, at diskussionen om prisen på digital musik vil fortsætte længe efter, at der er indgået danske aftaler med de store udenlandske streamingtjenester som for eksempel Spotify. Fremtiden byder nemlig på meget andet end streamingtjenester, som vi kender dem i dag, og seminariet afsluttede derfor med et kik ind i den allernærmeste fremtid. Lige om hjørnet venter fx MoodAgent, en app der kan lave playlister ud fra brugerens humør, og 7SkyMedia der snart præsenterer en ny player, der registrerer al den musik, der bliver afspillet på computeren, og via reklameindtægter sørger for, at ophavsmændene får betaling for afspilningen, uanset hvordan brugeren i første omgang er kommet i besiddelse af musikken. Hvordan musikbranchens digitale fremtid konkret kommer til at se ud, er der ingen der tør spå om, men ét er sikkert, udviklingen er i fuld gang - både når det kommer til den måde, hvorpå vi vælger, hvilken musik vi skal høre, og når det kommer til nye forretningsmodeller, der har til hensigt at sikre ophavsmændene den rette betaling.

FAKTA:
Harddisken sendes hver uge på P1 om onsdagen kl.13.03. Harddisken Special fra SPOT 11 blev helt særligt optaget med et livepublikum og fungerede samtidig som et seminar på SPOT11.

Vært: Anders Høgh Nissen. Medvirkende: Ane Østergaard (musiker), Anders Lassen (direktør, KODA), Thor Martin Jensen (redaktionel chef, WiMP), Niels Mark (redaktør, BibZoom), Morten Riis (musiker), Lasse Lindholm (kommunikationschef, IFPI), Peter Berg Steffensen (direktør, Syntonetic), Bo Schønemann (stifter, 7SkyMedia), René Rolander Nygaard (stifter, 7SkyMedia), Christian Villum (formand, Creative Commons)

Programmet kan i den endelige form høres eller genhøres her.