Fra 2012 bliver TV2 en kodet betalingskanal, som seerne skal abonnere på. Stationen kalder sig selv for en "kommerciel public service kanal". Det begreb skurrer i ørene på dem, der forstår public service som værende uafhængig af økonomiske interesser og tilgængelig for alle.

Det er en del af begrebet public service, at det er noget, der skal kunne ses eller høres af alle. Sådan har man i hvert fald forstået begrebet i snart 100 år. Det lavede EU-kommisionen om på i foråret, hvor de vedtog, at TV2 fremover kun skal kunne ses af personer, der har købt et abonnement. Afgørelsen blev opfattet som en sensation, fordi det er første gang, at man i Europa accepterer, at en public service hovedkanal bliver finansieret via abonnementsafgifter frem for at være gratis og frit tilgængelig for alle.

I det nye Public Service Råd er man overrasket over afgørelsen og stiller sig undrende overfor, at den ikke har skabt mere offentlig og politisk debat. Pia Raug, DJBFAs formand og medlem af Public Service Rådet siger: "Det her er en principiel dom, der rokker fundamentalt ved vores forståelse af public service begrebet. Indtil nu har vi kunnet gå ud fra, at en public service station var forpligtet til at tilbyde alsidige og kvalitative programmer gratis til alle, der var interesserede. Nu har vi en kanal, der tilsyneladende fortsat kan benytte begrebet public service, men som ikke alle har adgang til, og som samtidig skal konkurrere med de kommercielle stationer om reklameindtægter og dermed har større fokus på seertal end på kvalitet og alsidighed."

Bubber og All Stars
Siden TV2 gik i luften i 1988, har stationen været defineret som en public service kanal, der skulle finansieres af såvel licenspenge som reklameindtægter. TV2's programchef, Palle Strøm, forklarer til SAKO, at TV2 inden for de sidste to år i den sammenhæng har arbejdet med et nyt begreb, som de selv kalder "kommerciel public service". Han fremhæver, at det nye begreb skal være med til at forklare danskerne, at der er en forskel på TV2 og DR. For som han pointerer, så er der intet krav til DR om mange seere, mens TV2 har et pålæg om netop at formidle kvalitet til mange seere.

Et godt eksempel på et program, der rammer hjertet af, hvad kommerciel public service skal kunne, er - ifølge Palle Strøm - "Verden ifølge Bubber". Her går TV2 tæt på aktuelle samfundspolitiske vilkår, som fx prostitution eller politiske radikalister. Men frem for at lave et debatprogram populariserer programmet emnet ved hjælp af den folkekære vært Bubber og en tv-dramatisering af emnet. "Vi tager samme emner op som DR, men et debatprogram på DR har måske 100.000 seere, mens "Verden ifølge Bubber" har 900.000 seere.", forklarer Palle Strøm og fremhæver, at TV2 hele tiden vil nå nye målgrupper og dermed favne bredere. Den kommercielle public service station skal være det, man internt på TV2 kalder "Danmarks største fællesskab", og man skal have råd og mulighed for at sende programmer, der skaber en kollektiv reference. Landskampene i fodbold er et godt eksempel på dette fællesskab, men som Strøm pointerer, så ville stationen ikke kunne sende landskampene uden brugerbetaling, da udgifterne i forbindelse med transmissioner af store sportsarrangementer er ekstremt høje.

På kultursiden nævner Palle Strøm musikprogrammet "All Stars" eller det kommende efterårsprogram "Toppen af Poppen", som gode eksempler på kommercielle public service programmer. Frem for at lave en debat om kunsten eller en transmission af koncerter, der kun appellerer til de få, så går TV2 i deres kunst- og kulturprogrammer tæt på forskellige kunstnere, deres liv og deres individuelle måde at tackle udfordringer på. Det skaber, ifølge Palle Strøm, en anden form for rummelighed, som flere kan få glæde af. På den måde mener han, at stationen løfter en væsentlig public service forpligtelse ved at sprede kunst og kultur til nye seere, der ikke umiddelbart var interesserede i fx den aktuelle rytmiske musik.

Eksklusiv betalingskanal
Fra januar 2012 bliver TV2 efter EU-kommisionens afgørelse kodet, og seerne skal dermed betale abonnement for at se stationens programmer. Det har Pia Raug svært ved at forbinde med public service forpligtelsen. "TV2 konkurrerer allerede med de kommercielle stationer om popularitet, hvilket betyder mindre kvalitativt indhold samt mindre fagligt stof. Og nu skal vi så også betale for at få en kortaflæser, der kan give os eksklusiv adgang til stationens programmer. Det strider imod samtlige grundlæggende definitioner af, hvad public service er, og åbner jo for en glidebane, hvor public service begrebet kan gradbøjes efter forgodtbefindende. I sidste ende efterlader det DR med en enorm opgave med at løfte den egentlige public service forpligtelse."

På TV2 er man, ikke overraskende, lodret uenig i denne udlægning af public service forpligtelsen. Det har, som Palle Strøm pointerer, altid kostet penge at se TV2. "Da vi var delvist licensfinansierede, kunne folk ikke vælge, om de ville betale for at se programmerne. Med den nye abonnementsordning kan seerne selv bestemme, om de vil betale. De penge, vi tjener, går ikke til en række aktionærer, men til indhold. Og vi kan ikke lave public service indhold af reklameindtægter – slet ikke under lavkonjunktur." Palle Strøm mener heller ikke, at afgørelsen i EU-kommisionen lægger op til en radikal redefinering af public service begrebet. Den eneste forskel er, ifølge TV2s programchef, alene den, at folk nu selv kan vælge, om de vil betale for TV2 eller ej.

FAKTA:
Licens og brugerbetaling: Den store forskel mellem licens og brugerbetaling er, at kanalen som udgangspunkt er kodet, når der er tale om brugerbetaling. Man kan simpelthen ikke få adgang til programmerne uden at betale.

Når man betaler licens, betaler man for at have tv'et, radioen eller computeren, uanset om man ser licensfinansieret tv eller ej, man betaler altså for, at alle har adgang til et minimum af oplysende programmer via public service kanalerne.

Hvad kommer TV2 til at koste? Ifølge regeringens fremlagte redningsplan for TV2 skal det koste den enkelte TV2-seer i omegnen af 200 kr. årligt at se TV2s programmer. Fra ministeriet har man efterfølgende præciseret, at det svarer til omkring 12 kroner per måned plus moms og lidt til distributørerne.
I debatten om brugerbetalingen har man dog udeladt at sætte et estimat på de udgifter, som distributører som for eksempel BOXER og YOUSEE skal have dækket for at administrere ordningen, samt for at sælge seerne kortlæsere og kort.

Både hos TV2 og hos Boxer afviser man på nuværende tidspunkt at sætte en pris på TV2-abonnementet. Men Ulf Lund, administrerende direktør i BOXER, påpeger, at omkostningerne ved at administrere ordningen svarer til omkring 8 procent. Her til skal så lægges en avance til BOXER, samt vederlag til CopyDan.