KODASTREAM - nyt tiltag fra KODA
Onsdag, 07. september 2011 13:07

På KODASTREAM kan du høre den musik, som bliver realiseret med støtte fra KODA, og du kan møde menneskene, der bestemmer, hvem der skal modtage støtte.

Helt forståeligt skaber det altid både debat og overvejelser rundt omkring, når kunst- og kulturstøtten uddeles. Hvorfor fik de støtte, mens jeg ikke fik? Og hvem var de personer, der modtog støtten? Med sitet www.kodastream.dk tager KODA den debat up-front. På sitet kan man nemlig høre den musik, der er blevet realiseret med støtte fra KODA og på små videoklip kan man møde de mennesker, der lytter til og udvælger den musik, der skal støttes. Båndudvalget, som de hedder, giver også gode råd til fremtidige ansøgninger.

Langt størstedelen af de penge, KODA tjener, går direkte videre til medlemmerne. Men 10 pct. af KODAs indtægter reserveres til mangfoldig kulturstøtte. Det er den pulje, der kaldes De Nationale Midler. En del af De Nationale Midler bruges til at støtte udvalgte musikudgivelser. Det er nogle af disse udgivelser, der nu kan høres på www.kodastream.dk.


FAKTA
Det udvalg, der uddeler KODAs andel af "Blankbåndsmidlerne" og af De Nationale Midler, kaldes båndudvalget. Navngivningen skyldes tiden, hvor musik blev hørt på blandt andet kassettebånd. Der sidder fire medlemmer i udvalget og de repræsenterer henholdsvis DPA, DKF, DMFF og DJBFA. Udvalgets medlemmer vælges for et år ad gangen. DJBFA's repræsentant er i 2011, Morten Alfred Høirup.

De Nationale Midler udgør 10% af KODAs indtægter. Det beløb sig i 2010 til 50 mio. kr.

Lyt til musikken på www.kodastream.dk

 

 

 

Tilføj kommentar


Fokus

Lad vækstbølgen rulle
Mere aktuelt end nogensinde: De kreative erhverv skal medvirke til at skabe arbejdspladser og indtægter til Danmark, og musikken er et af nøgleområderne.
Læs mere...
 
Pengestrømsanalysen: Politik skal efterfølge overblik
Pengestrømsanalysen fra Statens Kunstråds Musikudvalg er en mastodont i tal og grafer om det samlede musikliv i Danmark. Nu gælder det debatten og de rigtige og vigtige politiske beslutninger.
Læs mere...