Når KODA-pengene tikker ind på bankkontoen, er der altid medlemmer, som undrer sig. Hvorfor ser afregningen ud som den gør, og hvorfor giver nogle medier mere end andre medier? Og hvem bestemmer, hvordan afregningen skal se ud?

Når KODA sender penge ud til medlemmerne i løbet af året, sker det på baggrund af en lang række faktorer og parametre. Først skal KODA vide, hvilken musik, der spilles i medierne og på offentlige steder, og dermed hvem der skal have penge. DR registrerer al den musik der spilles og afleverer playlister til KODA. Lokalradioerne leverer stikprøver og for f.eks. forretninger og cafeer gælder helt tredje rapporteringsmodeller.

På baggrund af en omfattende viden om bl.a. mediernes musikforbrug, laver KODA den endelige opgørelse over, hvilke rettighedshavere, der har fået deres musik spillet. På baggrund af det skal pengene fordeles.

Det har altid været således, at nogle medier gav mere end andre. Det forklarer KODA's kommunikationschef, Nicolaj Hyltén-Cavallius: "Som hovedregel får man mere betaling, når ens musik spilles i medier med et stort lytter- eller seertal. En optræden i TV giver markant mere end når man spilles på en mindre lokalradio. Men en primetime live-optræden på tv, hvor musikken fremføres direkte giver også mere end hvis musikken er underlægningsmusik på en tv-serie sendt om formiddagen."

Hvem bestemmer

Det er vigtigt for KODA, at organisationen uden politisk indblanding kan forhandle prisen for musik direkte med medierne og de organisationer, der repræsenterer f.eks. restaurationer og andre aktører, der anvender musik. For DR's vedkomne munder forhandlingerne ud i, at DR betaler det som man kalder en klupsum for hele DR's musikanvendelse. Det betyder reelt, at DR betaler en fast sum penge for al den musik, som stationen anvender på samtlige medier i løbet af et år. Det er så op til KODA's bestyrelse at opstille objektive og målbare parametre for, hvordan disse penge skal fordeles. "KODA's bestyrelses arbejdsform er, at man har nedsat et såkaldt fordelingsplanudvalg, der følger de forskellige områder og indstiller til bestyrelsen hvordan den vigtige fordelingsnøgle skal skrues sammen," forklarer Nicolaj Hyltén-Cavallius. "Fordelingsnøglen bruges til at udregne, hvordan forbruget af musik skal afregnes til rettighedshaverne. DR er altså med til at bestemme, hvad den samlede musikanvendelse skal koste, men ikke, hvad den enkelte rettighedshaver skal have fra KODA. Det er KODA's bestyrelse og fordelingsplanudvalget, der afgør det."

DAB og FM

Når en stor station som DR vælger at omprioritere deres brug af medierne, så der fx spilles mere musik på DAB og digital radio end tidligere, er det oplagt, at fordelingsplanudvalget og bestyrelsen revurderer DR's fordelingsnøgle. "Lige nu ser vi en markant satsning hos DR på DAB, hvor flere lytter til musik på DAB og så er det oplagt at se på, om det skal give mere, når ens musik spilles på DAB. Det anbefaler vi, at fordelingsplanudvalget overvejer, men det er i sidste ende bestyrelsens beslutning efter hvilke kriterier og nøgler pengene skal fordeles," forklarer Nicolaj Hyltén-Cavallius.

FAKTA
KODA's fordelingsplanudvalg udpeges af bestyrelsen. Alle komponistforeningerne udpeger medlemmer af udvalget. Der er traditon for, at det er de fire foreningers formænd, som udgør udvalget.
Her kan du læse mere om KODA's afregninger.