Begrebet public service har med ansættelsen af den nye generaldirektør igen sneget sig ind i DRs ordforåd. Men hvad er public service på DR? Og hvad er ikke? Og hvad betyder det nye fokus på public service for den aktuelle musikformidling?

Der ruskes op i debatten om public service i disse måneder. Da den nye genereldirektør for Danmarks Radio, Maria Rørbye Rønn, tiltrådte i februar 2011 markerede hun sig ganske få dage efter udnævnelsen ved at udtale, at DR skulle have et mere entydigt fokus på public service. Samtidig har TV2 lanceret begrebet "kommerciel public service" og stationen overgår fra januar 2012 til at være en betalingsstation, som man skal have abonnement for at se. (Læs her SAKOs artikel om kommerciel public service, juni 2011.)

Men er den megen snak om øget fokus på public service blot politisk spin fra DR's side for at imødekomme de mediepolitiske ordførere, eller vil DR virkelig opruste og give seere og lyttere et mere traditionelt public service udbud som alternativ til TV2's stadig mere kommercielle tilgang til programlægningen?

Hvad er public service på DR?

Der var mange tegn på, at DR trådte ind i en ny public service æra med Maria Rørby Rønns ansættelse. Først meddelte bestyrelsesformand Michael Christiansen, at DR skulle tilbage til en mere klassisk forståelse af public service. Det betød endnu en omstrukturering inklusiv afskedigelse af tre DR-chefer i maj 2011. Alle tre havde trådt deres journalistiske barnesko på TV2 og repræsenterede dermed den mere kommercielle TV2 ånd med høje seertal som succeskriterium for programlægning.

Bestyrelsesformand for DR, Michael Christiansen, bekræfter, at der var tale om et markant kursskifte i forhold til forståelsen af public servic. "En enig bestyrelse har fastlagt en kursjustering i retning af ny public service. Vi skal væk fra jagten på seertallene. Det betyder ikke, at vi ikke interesserer os for seertal, men vi skal ikke tro, at vi skal rende rundt og spille på andres baner for borgernes penge. Vi skal søge sandheden og kun sandheden – og vi skal søge indsigt. Hver eneste udsendelse skal gøre en forskel", siger han.

Den dobbelte historie

Hvad vi så kan forvente at se og høre mere af er svært helt at få styr på. Men spørger man kulturdirektør i DR Morten Hesseldahl, hvad et godt public service program er, tøver han ikke. "I et godt public service program, skal der være en dobbelt historie. Ingolf Gabold formulerede det for nylig sådan, at der skal være selve historien, samt en anden historie med et etisk samfundsmæssigt lag," siger Hesseldahl og tilføjer: "Vi kan fremover forvente, at DRs programmer bliver mere formidlede og med vægt på den journalistiske fortælling."

Blachman og musikjournalistik

I den nye public service kontrakt forpligter DR sig på at styrke musikformidlingen, og det ligger helt i tråd med DR's public service ambitioner, mener Hesseldahl, der siger: "På musikområdet vil vi flere ting. For det første vil vi gerne styrke det kunstneriske niveau hos vores egne ensembler. For det andet vil vi gerne styrke Koncerthuset, så det kan klare sig overvejende på markedsvilkår. Derfor laver vi på det område en ny struktur, og offentliggør formentlig i september en ny chef for alle ensemblerne, mens Leif Lønsmann skal lede koncerthuset."

Sekretariatschef for DJBFA Tjill Dreyer mener dog ikke, at det er nok, at DR styrker sine egne ensembler, når der er tale om at leve op til public service forpligtelserne. "Public service handler i høj grad om at understøtte, udbygge og vise mangfoldigheden i det danske samfund og den danske kultur. Det betyder også, at mangfoldigheden i musikken skal være en del af public service, og at DRs public service forpligtelse må gælde hele det danske musikliv. Så selvom det er helt naturligt, at DR styrker egne ensembler, så må den musikalske public service ikke begrænse sig til in-house musikudvikling. Der må større visioner på banen, og der må afsættes ressourcer til at føre dem ud i livet," siger Tjill Dreyer.

Som et tredje ben i den nye public service kontrakt, fremhæver Hesseldahl, at seerne og lytterne kan forvente mere formidling og journalistik også på musikområdet i de kommende år. "Vores opgave som public service station er ikke at sende musik. Vores opgave er at lave værtsbåren radio og journalistisk formidling", pointerer Hesseldahl, og fremhæver P6 Beat som et af de radioprogrammer, der har succes med at lave musikformidling på et højt fagligt niveau. På TV-siden nævner Hesseldahl DR's nye lørdagsunderholdnings¬program Maestro som et eksempel på, hvad han synes, et godt public service program skal kunne. Her skal seks kendte mennesker under kyndig ledelse af musikfaglige kompetencer lære at dirigere DR SymfoniOrkestret. Det betyder, at den klassiske musik bliver introduceret til et nyt publikum lørdag aften og det vil, ifølge Hesseldahl, ske på en måde som både er underholdende og berigende, fordi programmet er båret af flere musikfagligt anerkendte personer og fordi DR SymfoniOrkestret finder vej til den allerbedste sendetid. Men også X-FACTOR har f.eks. gennem Blachmans deltagelse det, som Hesseldahl kalder den dobbelte historie. "Blachman tvinger os f.eks. ud i debat om kvalitet og talent med sin lidt provokerende facon. På den måde får programmet det ekstra lag, der skal være i et public service program," pointere Hesseldahl.

Public service skal ikke gradbøjes

På DR ønsker man ikke direkte at kommentere TV2s brug af begrebet public service, men som Hesseldahl siger: "Man skal være varsom med den måde, man bruger ord på. Begrebet kommerciel public service er en udvanding af begrebet. Der er bestemte konnotationer, der knytter sig til begrebet, som nu udvandes. F.eks., at public service er uafhængigt af økonomiske interesser."

Hesseldahl vil heller ikke kommentere direkte på TV2s programflade, men vil dog gerne finpudse sin pointe: "En krimiserie som TV2's "En som dræber", vil du ikke se hos DR. Alene af den grund, at den kun vil underholde, og ikke efter vores mening, har det ekstra lag, hvor vi som seere eller lyttere kan diskutere og debattere samfundsmæssige aspekter." Hesseldahl fortsætter: "Man kan forvente en gradvis ændring af DR's programaktivitet og prioritering. Programaktiviteten vil afspejle en måde at tænke på, som vi i disse år gør os store anstrengelser for at få spredt i DR. Public service programmer skal være relevante, engagerende, have kvalitet og ja have den dobbelte historie, der fører til samtale og debat." Hesseldahl får dermed understreget, at DR tilsyneladende er på vej tilbage til en mere klassisk forståelse af public service begrebet.

Hos DJBFA efterlyser man dog en mere åben debat om emnet public service. "Hvis public service på TV2 har flyttet sig fra at være et egentligt alternativ til DR og til at være et rent merkantilt begreb som "kommerciel public service", og det på DR er blevet til et rent journalistisk begreb om værtsbåren og formidlende journalistik, så synes jeg, at det er på tide, at vi får en ordentlig offentlig debat om præcist, hvad vi kan og bør forvente os af public service medier," afslutter sekretariatschef Tjill Dreyer.

FAKTA
Læs mere om medieaftalen 2011-2014, DR's public service kontrakt samt DR's egen forståelse af public service begrebet her.