En ny omfattende analyse skal bringe tal på bordet om, hvordan dansk musikliv egentlig har det i kroner og øre - fra det store landsdelsorkester til den proletariserede singer/songwriter.

"Det bliver ofte en diskussion, der i for høj grad er baseret på fornemmelse og for lidt på faktuel viden," siger Giordano Bellincampi, formand for Statens Kunstråds Musikudvalg.

Vi sidder i Bellincampi's kontor i Musikhuset i Århus, hvorfra han leder Den Jyske Opera. Når han altså ikke er til møde i Musikudvalget eller holder møder med kommuner, politikere, kulturhuse, organisationer, kunstnere og musikbranchefolk af enhver slags.

Når Giordano Bellincampi og de øvrige medlemmer af Musikudvalget skal dele penge ud til dansk musikliv, trækker de naturligvis på en samlet sum af erfaringer, viden, detailkendskab og evalueringer fra tidligere års uddelinger.

De har som fagpersoner et bredt kendskab til musikmiljøet. Men de har også savnet nogle benhårde data om, hvordan musiklivet i Danmark økonomisk set er skruet sammen. Hvem tjener hvad, hvordan klarer en sangskriver sig, hvor bliver der tjent penge, hvilken betydning har kommunale tilskud i form af bygninger og lokaler, hvad får et barokensemble eller en jazztrio ud af støttekronerne... og så videre.

Musikudvalget mener, at både de selv og mange andre instanser, organisationer og interessenter i det offentlige og private musikliv vil have glæde af en samlet økonomisk analyse af dansk musikliv. Derfor har de besluttet at igangsætte den omfattende undersøgelse med titlen "Pengestrømme og ressourcer i dansk musikliv". Analysen har været i udbud, og det er Rambøll Management Consulting, der har fået opgaven.

Videnstomrum
"Der er al for lidt faktuel viden. Vi håber, at vores efterfølgere - blandt mange andre - vil kunne bruge analysen som et af de redskaber, de kan have i hånden, når de skal træffe afgørelser. Vi håber også, det kan være med til at give hele musiklivet en større forståelse af, hvordan det hele hænger sammen," siger Giordano Bellincampi.

Musikudvalget skal have nye medlemmer i 2011.

Er analysen det nuværende musikudvalgs afgangsprojekt?

"Nej, men vi håber, at vi med det her kan være med til at opkvalificere en debat om, hvordan dansk musikliv klarer sig økonomisk, og hvad det er for særlige opgaver, både det offentlige og det private område har."

"Når man kommer ind i et armslængdeorgan som faglig person - jeg er kapelmester og leder af et operahus, Hanne Boel er sanger, Emil de Waal er trommeslager for eksempel - har man selvfølgelig interesse for og et kendskab til det brede musikliv. Men når det kommer til substansen, vil vi gerne vide noget mere. Hvorfor er det lige præcis, det ser sådan ud? Hvad får vi ud af den eller den type støtte? Hvad betyder det faktisk for et miljø derude?"

"Vi håber også, at vi med undersøgelsen vil kunne se, hvor meget der er myte, og hvor meget der er virkelighed. For eksempel myten om den vellønnede klassiske musiker kontra den altid sultne rockmusiker," siger Giordano Bellincampi.

Har I som musikudvalg følt, at I har været begrænset i beslutningsgrundlaget, fordi I har manglet en sådan analyse?

"Nej, men vi har savnet det som ét af de redskaber, man kan have. Vi har ikke en ambition om, at det her skal være det eneste, vi skal kunne styre efter."

Indtægtsprofiler af kunstnere
Analysen skal efter planen gå detaljeret til værks. Det handler ikke kun om landsdelsorkestre, turnerende rockbands, genreorganisationer og spillesteder. Det handler også om, hvordan den enkelte skabende eller udøvende kunstner lever - og overlever.

"Det har været en ambition for os at få lavet profiler af typiske livsforløb. Vi vil gerne have en række indtægtsprofiler, så vi kan se, hvordan det rent faktisk forholder sig. Der findes både klassiske og rytmiske musikere, der tjener rigtig gode penge i løbet af deres liv. Men måske er indtægten fordelt på forskellig måde mellem udøvelse og rettigheder. Og der findes også inden for alle genrer et proletariat, som arbejder for meget få penge," siger Giordano Bellincampi.

Men hvorfor er det nødvendigt også at inddrage den enkelte kunstners rettighedsindtægter?

"Fordi man skal kunne sammenligne effekten af en tilskudskrone. Et eksempel: Hvad er effekten af tilskud til henholdsvis et ensemble inden for ny kompositionsmusik, der opfører musik af Per Nørgaard, og til et salsaband, som har et antal job og nogle cd-udgivelser? Her skal vi se på det samlede billede, og hvor et tilskud vil gøre den største forskel. Der spiller det også en rolle, hvilke afledte indtægter, der er i forbindelse med musikudøvelsen."

"Vi synes, det er rigtig vigtigt, at mange forskellige genrer kan få lov til at blomstre i Danmark. Det er indlysende, at støttemidlerne er begrænsede og skal fordeles. Et af de hensyn, der gælder, er alsidighed. Det kan jo godt være, at barokmusikken i virkeligheden ville kunne klare sig med mindre støtte end eksempelvis rytmisk kompositionsmusik for større ensembler. Fordi der rent faktisk er mere salg i koncerter med barokmusik og færre udgifter. Det ville være rart at kigge ned i nogle tal og sige: Den samlede omsætning på det her er sådan og sådan. Og det viser sig, at profilen på en typisk musiker inden for dette område er sådan og sådan. En musiker i et stort rytmisk orkester får måske en lavere tarif pr. aften end ham, der spiller barokmusik. Til gengæld får musikeren i bigbandet vederlag fra KODA, fordi han også har skrevet musikken. Det har barokmusikeren ikke."

Private og offentlige penge
I vil også inddrage den kommercielle del af musikbranchen. Hvad vil I gerne have afdækket der?

"Det hænger jo sammen. Der kan være et pladeselskab, der på den ene side tjener rigtig mange penge på et dansk topprodukt og på den anden side tjener knap så meget på et upcomingband. Eller der kan - rettighedsmæssigt - være to store kommercielle hits, man tjener rigtig mange penge på, samtidig med at man laver noget andet, man synes er mere kunstnerisk interessant. Der skal vi jo i vores lille hjørne vide: Hvor kan vi være med til at give noget gødning, så tingene får lov til at vokse. Hvor er det, det betyder noget, om vi giver 20.000 eller 200.000 kroner for at få det til at spire? Og vi skal sørge for, at det ikke skygger for noget andet, som måske ville vokse endnu bedre, hvis den støtte ikke var der."

Skal analysen også omfatte virksomhedsregnskaber og pengestrømme i musikforlag og pladeselskaber?

"Ja, det er helt klart ønsket. For det er jo en del af musiklivet og en del af de penge, der bliver flyttet. Det er blandt andet her, der er en sammensmeltning af private og offentlige penge," siger Giordano Bellincampi.

Fisken på disken
Hvorfor kommer en omfattende undersøgelse af dansk musikliv først nu?

"Jeg tror, at vi inden for kulturlivet har haft en vis berøringsangst for at få afdækket, hvordan det forholder sig. Af frygt for, at der ligger noget gemt under en sten, man helst ikke vil se."

Kan du uddybe det?

"Det er ikke fordi, der er en kynisme... men man må bare konstatere, at der er mange forskellige interesser i musiklivet, og at de er rigtig svære at belyse. Og vi ved jo heller ikke endnu, hvor meget vi rent faktisk vil kunne se via en sådan undersøgelse."

"Musikudvalget får jo ikke patent på at fortolke eller bruge analysens afdækning. Vi får mulighed for at give vores bud på, hvordan man kan forholde sig til disse fakta. Andre vil give deres bud. Jeg er så meget oplysningsmenneske, at jeg siger: Det er altså bedst at få fisken på disken og finde ud af, hvad det egentlig er, vi vil," siger Giordano Bellincampi.

MENINGER OM PENGESTRØMSANALYSEN:

Jesper Nordahl, formand for Spillesteder.dk:
"Vi har savnet en sådan analyse, og vi har brug for et grundlag at diskutere på.

Set ud fra et rytmisk synspunkt har vi den holdning, at fordelingen mellem klassisk/rytmisk er urimelig i forhold til det musikforbrug, der er i Danmark.

Det handler om at få viden, vi ikke før har haft, og så ud fra det gøre sig klart, hvad man vil med musikpolitikken. Jeg kunne godt tænke mig at få de kulturpolitiske ordførere på banen, når analysen ligger klar, og så tage en generel drøftelse af vores musikpolitik i Danmark.

Mine forventninger er, at analysen kan danne grundlag for, at vi for første gang i mange år kan få en reel diskussion af, hvordan vi bruger musikmidlerne. Og kan få politikerne til at forholde sig til det.

Desuden er det helt afgørende, at det nye musikudvalg skal bruge analysen, og at den ikke blot ender på en hylde."

Pia Raug, formand for DJBFA og formand for KODAs Råd:
"Erfaringen siger, at alle analyser er farvet af det opdrag, der er givet. Jeg ved ikke, hvordan musikudvalget har formuleret opdraget. Jeg er måske lidt urolig for, hvad hensigten med denne analyse er. Er det for at beskære, er det for at påvise det, Brian Mikkelsen kaldte fedtlaget, eller er det en ægte omsorg for musikkens tarv?

Det er i høj grad et spørgsmål om, hvor bredt eller snævert Rambøll vil betragte det felt, de skal analysere på. Herunder hele ophavsretsdelen.

Rettighedssiden i kunstlivet er et vækstområde til gavn for hele samfundet. Til forskel fra andre kunstarter, for eksempel litteraturen, klarer musikken sig et stykke af vejen på grund af ophavsretslovgivningen og de internationale aftaler om, at man kan tilbageholde ti procent i de lokale territorier til gavn for skabelse af ny national musik. Vi er lykkelige for at være selvhjulpne, men hvis man - via lovgivningen - angriber ophavsretten og ophavsretsselskabernes muligheder for at operere på et kommercielt marked og have et forhandlingsmandat i markedet, så er der kun ét sted, man kan hente en ressource, og det er hos staten.

Med hensyn til analysens brug af indtægtsprofiler for kunstnere kommer det an på, hvilke profiler man inddrager. Er det en grænseoverskridende og eksperimenterende kunstner, eller er det, de få, som kan klare sig i markedet? Hvis vi i DJBFA skal kunne bruge en sådan analyse til noget, er det meget afhængigt af, hvilke parametre man bruger."

Lena Brostrøm Dideriksen, formand for Dansk Artist Forbund:
"Initiativet er rigtig godt, og jeg håber, at man denne gang husker at spørge et bredt udsnit af musikkens udøvere og autorer, så billedet bliver retvisende. Det vil blandt andet sige musikkens solister, som så ofte på misforstået vis bliver anset for at måtte være meget rige. Og det er sjældent tilfældet. De kendte navne skal ofte brødføde en stor mængde folk, for at produktionerne kan lykkes – så de ofte ikke tjener mere end så mange andre. Alt for ofte bliver de store navne brugt til at sige: 'Se hvor godt det går'.

Tidligere tjente man penge på pladeudgivelser, der så fik af afsmittende virkning på livejob. I dag er det svært på begge fronter. Det er vigtigt at se på, hvor kunstnerne tjener penge, og hvorfor det er så vigtigt at passe på ophavsretten.

Det gode ved en analyse som denne er, at det giver fornyet fokus på musikken og dens værdi. En risiko er, at ting, der måske ikke er belyst helt korrekt og bliver håndteret for overfladisk, kan komme til at stå til troende og blive trukket frem i politiske diskussioner.

Jeg håber, man virkelig vil analysere til bunds. Samt ikke mindst at man fra politisk side vil være med til at bearbejde analyserne og igen kigge på kunstnernes, spillestedernes og producenternes forhold."

Analysen "Pengestrømme og ressourcer i dansk musikliv"

Skal udarbejdes af Rambøll Management Consulting og forventes færdig i september 2010.

Statens Kunstråds Musikudvalg står bag analysen.

"Formålet med analysen er at skabe et faktabaseret grundlag for den fremadrettede debat på det musikpolitiske område. Analysen skal give en bedre baggrund for at vurdere, om musikken får den støtte den skal have og sikre, at der bliver lavet langsigtede strategier både i det offentlige og det private."

"Undersøgelsens mål er at give et samlet billede af den økonomiske situation, pengestrømme og ressourcer i musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet. Dette skal ske ved en omfattende kortlægning efterfulgt af en dybdegående analyse af resultaterne. Analysen omfatter både den del af musiklivet, der helt eller delvis finansieres af det offentlige, og den del, der klarer sig på kommercielle vilkår."
(Fra pressemeddelelse, Statens Kunstråds Musikudvalg)

Undersøgelsen vil koste omkring 1,6 mio. kr.

(Denne artikel bringes også i maj-nummeret 2010 af fagbladet Artisten)