|
Arbejdsophold i DJBFAs refugier
DJBFA tilbyder tre typer arbejdsophold: Som medlem i DJBFA har du mulighed for at få særlig inspiration og arbejdsro i forbindelse med dit skabende arbejde som komponist og sangskriver. Vi har inddelt vores arbejdsophold i tre kategorier:
A-ophold: Sparring – Energi – Komposition Nøje tilrettelagte arbejdsforløb, hvor der målrettet arbejdes med konkret komposition, i en form der afspejler de enkelte genrers særlige behov. Huse/højskoler - i Austin, andre steder i Europa og DK. Komponistophold hvor den enkelte komponist arbejder med og udvikler sin kunstneriske horisont i fællesskab og/eller co-writing med andre komponister og udvalgte hot-shots til masterclasses mv.
B-ophold: Inspiration – Puls – Komposition Lejligheder i storbyer som New York, Berlin, Paris tæt på og direkte i kernen af forskellige musikmiljøer. Her kan man kunstnerisk evaluere sig selv som komponist, finde komprimeret og mangfoldig inspiration indenfor udvalgte genrer, samt samarbejde direkte ude blandt internationale komponister og musikere. Opholdet tilrettelægges i stort omfang af den enkelte.
C-ophold: Fordybelse – Tid – Komposition Refugier i Europa og Danmark, hvis formål er at give ro og rum til at arbejde i dybden med nye værker. Refugierne er placeret i områder, hvor stilhed er fremherskende og hvor man forbereder tekst og komposition til kommende værker. Et sted hvor man som komponist lægger det udadvendte og larmende liv fra sig for en tid og hengiver sig til fraværet af forstyrrende tanker, ind i den skabende kunst. Opholdets indhold hviler alene på den enkelte.
Hvordan søger du? For at søge legatophold skal du udfylde et ansøgningsskema. Du kan downloade det her Når du har udfyldt det, indsender du det til Helle Marstrand, der tager sig af refugieopholdene:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Hvordan er proceduren og reglerne omkring refugie-opholdene? Arbejdsophold gives først og fremmest til medlemmer, der ikke tidligere har været af sted, eller ikke har været det de seneste 5 år. Man kan dog først komme af sted på et arbejdsophold, når man har været medlem af foreningen 12 mdr. For medlemmer, der har været på arbejdsophold, laves der en prioriteringsliste ud fra hvor mange gange, de har været afsted, tidspunktet for sidste ophold samt anciennitet.
Man kan højst tildeles ét rejsetilskud til arbejdsophold pr. kalenderår.
Evt. ledige perioder fordeles udfra ventelister eller - hvis disse er tomme - gennem annoncering og først-til-mølle princippet. Evt. ubesatte perioder i husene kan gives til medlemmer, der tidligere samme år har fået ophold eller rejse, hvis vedkommende selv afholder sine rejseomkostninger. Hvis der ikke foreligger ansøgninger fra støtteberettigede medlemmer, kan et ikke-støtteberettiget medlem komme i betragtning til et arbejdsophold i foreningens huse, såfremt de selv afholder eventuelle udgifter i forbindelse hermed.
HUSK I DIN ANSØGNING AT UDDYBE DET ARBEJDSMÆSSIGE FORMÅL MED DIN REJSE!
Formålet skal være så konkret som muligt, og skal henvise til det tilbud, der søges om. Begreber som afstressning eller ferie er ikke relevante i forbindelse med arbejdsophold.
HUSK OGSÅ AT SKRIVE TYDELIGT, OM DU VIL AFSTED 1 ELLER 2 UGER!
Ansøgningsfristen administreres meget restriktivt, så send din ansøgning i god tid.
Ansøgningsfrister D. 1. april kl. 12.00 for ophold i perioden d. 1/7- d. 31/12 D. 1. oktober kl. 12.00 for ophold i perioden næste år d. 1/1- d. 30/6. (hvis d. 1. falder på weekend/helligdag, så er det den næstkommende hverdag)
Om de enkelte refugier: overordnet model / skabelon skal vedtages.
|