Aktuelt

Synlighedskampagnen #voresmusik fortsætter

Tirsdag, 25 april, 2017
Følg med og deltag selv i synlighedskampagnen #voresmusik, som kører videre på de sociale medier.

Komponistforeningernes fælles synlighedskampagne #voresmusik fortsætter med bidrag fra komponister og sangskrivere, som giver et indblik i, hvordan deres musik bliver til. Og så er der nye videoer om en række sangskriveres proces.

Formålet med #voresmusik er at sætte fokus på den "usynlige" kreative proces, der går forud for det færdige stykke musik. DJBFA, DPA, DKF og Musikforlæggerne står bag, men det er sangskriverne og komponisterne, det handler om.

Se de to seneste videoer i kampagnen her:

 

DJBFA's formand Susi Hyldgaard om #voresmusik:

 - Hvor kommer musikken fra? Det vil vi gerne have folk til at tænke over. Derfor er vi i de fire komponistforeninger gået sammen om at synliggøre sangskrivernes og komponisternes arbejde. Vi vil vise nogle af dem, der skaber musik og tekst i Danmark – og hvordan de gør det! Kampagnen handler ikke om foreningerne, men om musikkens skabere selv. Jeg håber, at en masse af jer, der skaber musik af enhver art, vil være med og selv dele nogle af jeres historier om, hvordan jeres musik bliver til.

Læs mere om ideen med den fælles synlighedskampagne HER.
 

Vis dit arbejde med at skabe musik

En række DJBFA'ere og andre sangskrivere og komponister har allerede delt billeder og skrevet om, hvordan deres musik bliver til, på Facebook og Instagram under hashtagget #voresmusik - se det bl.a. HER. Og du er også meget velkommen til at være med til at skabe synlighed om processen bag musikken ved at dele de eksisterende videoer og opslag - og allerhelst selv poste billeder, skrive nogle linjer eller optage en lille håndholdt video om tilblivelsen af din musik. Bare husk at skrive hashtagget #voresmusik.

Synlighedsindsatsen #voresmusik er finansieret af Kodas Kulturelle Midler.

Du kan følge med og deltage på DJBFA's Facebook og #voresmusik på Facebook (samt på Twitter og Instagram).