Osgoods netværk med Signe Emmeluth

Kresten Osgood inviterer alle nysgerrige komponister til gratis netværksaften i København med saxofonist Signe Emmeluth den 7. september.

Tirsdag den 7. september er der atter Osgoods netværk i København. Denne gang med en talk mellem Kresten Osgood og saxofonisten og komponisten Signe Emmeluth.

Signe Emmeluth er dansk, men er bosat i Oslo og er en af de funklende nye stjerner på den norske jazzhimmel. Hun tilhører den nye generation af unge kreative musikere i den by, som arbejder med forholdet mellem improvisation og komposition på deres helt egen måde.

Talken begynder kl. 18.30. Efterfølgende er der livemusik på samme adresse i Klub Primi. Med først Julie Kjær, Simon Toldam og Håkan Berre, dernæst Kresten Osgood og Signe Emmeluth. Til sidst kan Rudi Mahall, Olaf Rupp og Kasper Tom høres.

Deltagelse er gratis for medlemmer af DJBFA og/eller Koda. Bare tilmeld dig på forhånd.

Tid: Tirsdag den 7. september 2021 kl. 18.30.
Sted: H15 Studio, Halmtorvet 15, København V.
Tilmelding: Tilmeld dig ved at sende en mail til Kresten Osgood på osgood@funky.dk

Om Signe Emmeluth

Signe Emmeluth arbejder med egne bands som Emmeluth’s Amoeba, Owl og Spacemusic Ensemble samt nye som Mudskipper med Paal Nilssen-Love, Hanne De Backer og Terrie Ex. Dertil har hun det seneste år samarbejdet med PNL’s Large Unit.

Osgood har arbejdet med Signe Emmeluth både i duoformat og i gruppen Konge med Mats Gustafsson. Der er lagt op til en spændende snak om Emmeluths tanker om musik og om det spændende norske miljø, hun er en del af.

transportrefusion

Der ydes transportrefusion for DJBFA-medlemmer og andre Koda-medlemmer i forbindelse med deltagelse i arrangementer i DJBFA’s netværk, hvis man bor (og skal rejse) mere end 120 km. væk.

Du skal rejse med billigste transportform (ikke taxa), og du kan få refunderet op til 1.000 kr. Kopi af transport-bilagene sendes til djbfa@autor.dk.

Se alle de komponistnetværk, DJBFA præsenterer.

Netværket bliver til med midler fra Koda Kultur.