Jesper Mechlenburg

Jesper Mechlenburg er komponist, sangskriver og producer. Han er aktuel med neo-classical-projektet Søndag Søndag med Katrine Grarup Elbo. Duoen har udgivet deres første album på Sony Classical, New York.

Jesper komponerer og arrangerer musik til film, tv, ballet og teater. Han har senest skrevet titelsangen med Oh Land til 2020’s julekalender på DR1. Han har tidligere arbejdet med kunstnere som Søren Huss, Peter Sommer og Barbara Moleko.

Jesper er oprindeligt uddannet trommeslager fra Rytmisk Musikkonservatorium, men har kastet sig over at spille klaver, guitar og cello.

I øjeblikket arbejder Jesper på musik og titelsang til krimiserien Hvide Sande og spillefilmen Rør ved mig.

Play
Søndag Søndag