Martin Brygmann

…har skrevet musikken til en hel musical. En gammel drøm for ham. Komponist, skuespiller m.m. Martin Brygmann står bag musikken til Fyrtøjet – En gnist i Andersens liv.

Sangskriver, sanger, komponist og skuespiller Martin Brygmann har i årenes løb skabt musik til satiregrupperne Lex & Klatten og Det Brune Punktum, til julekalendere som Jul i Valhal og Jesus & Josefine, til film som En kort en lang og som solist bl.a. med albummet Bates Delight. I 2015 modtog Martin Brygmann desuden DJBFA’s Komponisthæderspris.

Nu er en gammel drøm gået i opfyldelse for Martin. Han har fået muligheden for at skrive al musikken til en helt nyskrevet musical. Fyrtøjet – En gnist i Andersens liv er udkommet som album, og de 12 sange kan høres, når musicalen spiller i Varde Sommerspil – med komponisten selv som H.C. Andersen. Senere opsættes musicalen flere andre steder i landet.
 
”Jeg bestræber mig på at holde melodierne enkle og iørefaldende, og nogle af sangene er inspireret af de store mestre (bl.a. Kai Normann Andersen og Oluf Ring), mens andre er ublu popmusik med en snert af gospel og stadionrock. Det er der så kommet et meget afvekslende album ud af hvor sangene hægter sig fast som perler på en snor på den fortælling om soldaten, vi alle sammen er vokset op med. Det har været en eventyrlig rejse, at beskæftige sig med ouverture, temaer og arrangementer til et stort ensemble og orkester”, fortæller Martin.

Se Martin Brygmann fortælle om musikken og albummets solister: