Nippers Netværk er et online producer- og mixnetværk, som mødes hver 14. dag. I efteråret inviterer netværket til åbne masterclasses med Saqib Hassan, Lars Nissen, Jesper Vestergaard og Bjørn Svin.

Lydtekniker og producer Louise Nippers online producer- og mixnetværk har indimellem en masterclass med en udefrakommende producer/musikskaber på programmet. Til disse masterclasses er der plads til ekstra mange deltagere online.

Alle interesserede Koda-medlemmer kan deltage i masterclassen. Man behøver ikke at være eller blive en del af Nippers netværk på fast basis – men man er selvfølgelig meget velkommen. Læs mere om Nippers Netværk her.

Deltagelse kræver tilmelding. Inden masterclassen får du tilsendt mødelink og kode. Det foregår over Zoom.

Den første masterclass med Noah Rosanes er allerede afholdt.


Efterårets kommende masterclasses:

  • Den 13. oktober 2021 kl. 10.00-12.00 med producer Saqib Hassan (Outlandish, Malk De Kojn, Benal, Ternet Ninja, m.m.). Læs mere og tilmeld dig.
  • Den 27. oktober fra kl. 10-10.50 vil Lars Nissen fortælle om mix af akustiske elementer som live trommer, kontrabas og flygel. Mere info følger.
  • Den 10. november kl. 10.00-12.00: Bjørn Svin. Læs mere – tilmeldingslink følger.
  • Den 24. november kl. 10.00-12.00: Jesper Vestergaard. Mere info følger.