Netværket eQ Fridays: Musikproduktion for for kvinder, transpersoner og ikke-binære inviterer til sampling workshop om musikskabelse med reallyde fredag den 3. december.

I denne omgang af eQ fridays skal vi have et teknisk oplæg om at skabe musik fra bunden af reallyde og en efterfølgende workshop. I får et inspirationsoplæg af Eva Bornet Aabel (EOE), der arbejder i Ableton og producerer musik med reallydsoptagelser som kreativt benspænd.

Vi vil tage udgangspunkt i en reallydsoptagelse, som vi lægger op til download på forhånd. Oplægget vil klæde jer på til at nørde med lyddesign og selv at skabe musik ud fra denne optagelse.

Der er som altid adgang til Rytmisk Centers studier, og opgaven kan I arbejde med alene eller i mindre grupper, mens Eva og Beats By Girlz’ underviser, Annelise Witek, giver råd og sparring. Oplægget tager udgangspunkt i Ableton, men principperne kan overføres til alle DAWs – det kan vi hjælpe med efterfølgende. Til sidst vil vi opfordre jer til at oploade resultaterne på eQ’s egen Soundcloud-profil, så vi kan lytte til hinandens kreationer.

Se også den søndagsworkshop, netværket også arrangerer, den 12. december 2021 HER.

Praktisk

Eventet er gratis, men der er et begrænset antal pladser, så deltagelse kræver tilmelding. Der vil også være lidt forfriskninger til ganen.

Hvad: Netværket eQ Fridays.
Dato: Fredag den 3. december 2021.
Tid: Døre kl. 15.30, oplæg kl. 16-18, luk kl. 20.
Sted: Rytmisk Center, Vesterbrogade 107 E, 1620 København V. Gå ind i gården. Også adgang fra Enghavevej (der er elevator).
Pris: Gratis, men kræver tilmelding.

Se også Facebook-begivenhed.

NB: Alle deltagere skal have gyldigt coronapas – dvs. vaccination, immunitet pga. tidligere sygdom eller nylig test.

om eq fridays

Vi ønsker at bidrage til at skabe et stærkere fællesskab og større vidensdeling i musikbranchen for kvinder, transpersoner og ikke-binære. Dette er stedet, hvor folk indenfor musikproduktion af alle genrer kan mødes, blive inspireret og møde nye samarbejdspartnere. EQ Fridays foregår den første fredag i måneden.

Bliv klogere på musikken og mød dine musiker-kolleger. Alle kvinder og kønsminoriteter er velkommen til en eftermiddag og aften, med et spændende oplæg, og efterfølgende mulighed for at gå ud i lydstudierne til spontane arbejdsfællesskaber, feedback eller vidensdeling i mindre grupper. Ta’ gerne din computer og egne produktioner med.

EQ Fridays er et samarbejde mellem Beats by Girlz Denmark, Rytmisk Center og DJBFA og er støttet af Tuborgfondet.

TILMELD DIG HER