Søndag 1. marts 2020 byder DJBFA’s netværk Klubben Vest på middag og koncert i Randers. Trioen Night Bells giver intimkoncert.

DJBFA’s netværk Klubben Vest er tilbage med nyt arrangement i Randers.

Denne gang inviteres på en aften i selskab med Night Bells, der senere i år udgiver ny musik. Trioen giver en spændende og varm intimkoncert i hyggelige, hjemmelige rammer med sanger Karen Holm i front.

Derudover byder Klubben Vest på middag i stuerne på Holmsgårdsvej.

Praktisk

Netværksmødet finder sted søndag den 1. marts 2020 kl. 18.30, hvor middagen serveres. Arrangementet slutter senest kl. 22. Der vil være to sæt med kaffe og kage i midten.

Det er gratis at deltage for alle medlemmer af DJBFA og/eller Koda, men man skal sende en mail til netværksleder Karoline Gro Budtz Christensen på karolinegro@hotmail.com og tilmelde sig.

Klubben Vest i Randers finder sted på Holmsgårdsvej 14, 8960 Randers SØ (ring på hoveddøren).

Der ydes transportrefusion for DJBFA-medlemmer og andre Koda-medlemmer i forbindelse med deltagelse i netværksarrangementer, hvis man krydser Storebælt. Du skal rejse med billigste transportform (ikke taxa), og du kan få refunderet op til 1.000 kr. Kopi af transport-bilagene sendes til djbfa@djbfa.dk.

Andre gæster er meget velkomne og får mad og musik for kun 150 kr., der indbetales ved tilmelding via MobilePay: 22861267 (skriv “Night Bells”). Der er begrænsede pladser, og først til mølle princippet gælder.

Der går busser fra Århus lige til døren.

DJBFA’s netværk drives med midler fra Kodas Kulturelle Midler.

Se alle DJBFA’s netværk for musikkens skabere.