DJBFA’s ordinære generalforsamling 2020 er rykket til 2. juni. Vi følger fortsat myndighedernes anvisninger.

Dette års ordinære generalforsamling er blevet rykket (igen). Det skyldes naturligvis de hensyn, vi tager i forbindelse med coronakrisen.

Ny dato: 2. juni 2020.

Derfor er andre vigtige datoer også rykket:

  • Brevstemmer: Senest 26. maj.
  • Forslag fra medlemmer: 22. maj.
  • Tilmeldingsfrist til middag: 22. maj.

Hvad betyder det for generalforsamlingen?

Vi følger fortsat myndighedernes anvisninger, og vi følger udviklingen nøje. Vi vil sørge for, at alle til generalforsamlingen kan holde tilpas afstand, og vi vil generelt tilrettelægge dagen, så alle får en god og tryg oplevelse. Det betyder bl.a., at der vil være indlagte pauser med frisk luft, og at vi bestræber os på at sidde samlet så kort tid som muligt uden at gå på kompromis med dagsordenen. Derfor opfordrer vi alle deltagere til på forhånd at sende os spørgsmål til dagsordenens forskellige punkter på gf20@autor.dk, så vi minimerer antallet af spørgsmål på selve dagen.

Slutteligt rykker vi aftensmaden ud i det fri efter generalforsamlingens formelle afslutning.