Torsdag den 16. december kl. 19 inviterer GrownUp Gold til netværksaften i København med oplæg om booking med sanger og sangskriver Mathilde Falch.

NB. Trine Ulrich fra Account the Beat, der også skulle holde oplæg, er forhindret i deltagelse pga. sygdom. Arrangementet fortsætter med Mathilde Falch!

Mathilde Falch har i de sidste 10 år opbygget sin karriere ved at spille alle steder, hvor hun har kunnet komme til det – på gaden, hjemme i folks private stuer, på de store spillesteder og festivalscener. Det har givet en hende en stor trofast følgeskare. Til dette arrangement i GrownUp Gold deler Mathilde ud af sine erfaringer med at få en masse jobs i kalenderen.

Trine Ulrich er manager og iværksætter bosat i Aarhus. Udover hendes daglige arbejde som manager for både professionelle og upcoming danske navne, laver hun 1:1 sparring med kunstnere, workshops, talks og debatter som projektleder, underviser, fundraiser og moderator.

Hun har sammen med radiovært Carsten Holm skabt podcasten ”Kunsten at afmontere det svære” om mentalt helbred i musikbranchen, og hun har tidligere bl.a. arbejdet som booker, bestyrelsesmedlem, musikskribent, anmelder og regnskabsmedarbejder. Trine vil komme med gode tips og råd til, hvad vi som artister kan gøre efter releasedatoen, så vores musik ikke blot stander på udgivelseshylden.

Efter oplæggene og spørgsmål fra deltagerne er der helt almindelig hygge og networking, hvor vi kan møde hinanden og forhåbentlig udvide vores GrownUp Gold-netværk af ligesindede i branchen.

Interesseret i GrownUp Gold, men Vest for Storebælt? Se GrownUp Golds arrangement med Trine Ulrich om udgivelsesplaner den 9. december i Aarhus.


Praktisk

Arrangementet er gratis og åbent for alle interesserede medlemmer af Koda. Netværket er målrettet komponister og sangskrivere over 35 år.

Hvad: Netværket GrownUp Gold: Booking og udgivelsesplaner
Hvornår: Torsdag d. 16. december 2021 kl 19-22.
Hvor: Kodahuset, Lautrupsgade 9, 2100 København Ø.


NB: Alle deltagere skal have gyldigt coronapas – dvs. vaccination, immunitet pga. tidligere sygdom eller nylig test.

TILMELD DIG HER