Som medlem af DJBFA kan du komme på SPOT Festival i Aarhus 16.-17. september med rabat inkl. adgang til SPOT+.

SPOT Festival er i år rykket fra foråret til september måned. Den store branchefestival løber således af stablen den 16.-17. september 2021 på diverse scener i Aarhus. På programmet er bl.a. Dopha, Guldimund, Mekdes, Magnus Temples, Tuhaf og Greta.

Som DJBFA-medlem kan du komme af sted til SPOT – og til netværks- og konferencedelen SPOT+ – med rabat. SPOT+ er mødestedet for professionelle i musikbranchen, og programmet indeholder seminarer, debatter og netværksmuligheder. Der er bl.a. arrangementer med overskrifter som “Fremtidens musikeksport – sange til hele verden”, “DiversiTEAM – at sætte et hold” og “How to Work With Music in Films”.

Normalt koster en billet 950 kr. Men med dette rabattilbud koster den kun 700 kr. inkl. moms.

tilmeld dig her og få rabat