Onsdag den 24. november inviterer Nippers Netværk til åben online masterclass med lydtekniker Jesper “Vivid” Vestergaard, der også har produceret for Kesi og BFL.

Lydtekniker og producer Louise Nippers online producer- og mixnetværk mødes hver 14. dag, og nogle af gangene indeholder netværket en masterclass med en udefrakommende producer/musikskaber.

Den 24. november 2021 kl. 10.00-11.00 er gæsten Jesper Vestergaard.

Der er begrænset antal online pladser, så det er tilmelding efter først-til-mølle-princippet. Deltagelse er gratis, du skal bare være medlem af Koda.


Om Jesper Vestergaard

Jesper “Vivid” Vestergaard er en dansk lydtekniker, der primært beskæftiger sig med mix og mastering, men han har også tidligere produceret for blandt andre Kesi og BFL.

Vivid har gennem 2010’erne arbejdet med nogle af Danmarks største urban-kunstnere som Ukendt Kunstner og Gilli, men har også været inde over mange flere af de numre, radioerne har spillet allerflittigst i samme periode.

Han arbejder gennem sin virksomhed, Vivid Music Production.

TILMELD DIG