DJBFA’s midler fra Copydan kan nu søges i Copydanpuljen, som støtter kompositorisk fordybelse i et konkret musikprojekt med 30 legater à 10.000 kr.

Nu åbner DJBFA’s nye Copydanpulje. Puljen fordeler de midler, DJBFA råder over, som kommer fra Copydan Tekst & Node. Puljen blev besluttet på DJBFA’s generalforsamling i foråret, og nu er første ansøgningsrunde klar. Et kurateringsudvalg under DJBFA uddeler puljens 300.000 kr. i legater a 10.000 kr.

Med Copydanpuljen støttes fordybelse i et konkret musikprojekt, dvs. kompositorisk arbejde.

Alle ansøgninger anonymiseres

Som et forsøg vil DJBFA i denne pulje uddele legater uden at skele til ansøgernes navn, alder, køn og geografi. Disse deltaljer skjules dermed for udvalget, når de ser på ansøgningerne. Hvis du vil ansøge puljen, skal du derfor kun skrive din personinfo i de felter, hvor vi spørger om det (og som kun sekretariatet kan se). Selve din ansøgning, dine lydfiler osv. bedes du rense for navn, køn m.m., så udvalget ikke bevidst eller ubevidst vurderer ud fra disse faktorer.

Copydanpuljen kan ansøges i en tougers periode.

Puljen åbner: 18. oktober 2019.

Ansøgningsfrist: 1. november 2019 kl. 12.00.

Foto: Wes Hicks, Unsplash