Nippers Netværk – vores online producer- og mixnetværk – er kommet godt fra start med over 30 deltagere, men der er stadig plads til lidt flere.

Producerer du dine egne kompositioner, sange og co-writes? Vil du gerne have tekniske inputs til dine mix, give og modtage feedback på igangværende produktioner og blive bedre til at klæde dine sange på, så de kommer til deres ret? Så er dette netværk noget for dig.

Netværkets deltagere startede op i midten af april, men det er stadig muligt at være med, selvom du kommer med lidt senere. Så skal du bare sørge for at se de to første gange i optaget udgave.

Masterclass med Olga Fitzroy
Netværkets næste møde er onsdag den 12. maj 2021 kl. 10-12 med masterclass om mix med Olga Fitzroy. Hun er tyskfødt lydtekniker uddannet fra Surrey University og med base i London. Hun har bl.a. 10 års erfaring fra AIR Studios i London, hvor hun har arbejdet med lyd og produktion for bl.a. Coldplay, Foo Fighters og Muse.

Læs mere om netværket og de enkelte kursusgange – og tilmeld dig via linket HER.