Hvordan kommer du godt igennem den kommende usikre tid som sangskriver? Vi har spurgt psykolog Johanne Schwensen, der har praktiseret i både Tyskland og Danmark.
Af Johanne Schwensen
Syv år som privatpraktiserende psykolog i Berlin har givet mig erfaring i at støtte kreative selvstændige. Dem er der sjovt nok en del af i denne “fattige, men sexede” by.
Da Corona gjorde sit indtog, var det første, der slog mig, at min typiske klient, nemlig den freelancende kunstner og musiker, var særligt godt klædt på til at modstå den “nye hverdags” udfordringer. Hvem er nemlig i forvejen ekspert i at navigere i kaos, give plads til uvished, skabe nyt ud af lidt eller ingenting?
Sangskriveren, komponisten og produceren, selvfølgelig!
Når det så er sagt, har de fleste gavn af noget ekstra støtte.
Derfor har jeg samlet otte enkle råd til at holde den væsentligt mere isolerede hverdag ud – skræddersyet særligt til sangskrivere og komponister.
1. Vær god mod dig selv
Tider med usikkerhed og ustabilitet er i sagens natur stressende. Vores eksistensberettigelse trues – så start med at udvise den samme slags forståelse for dig selv, som du udviser dine gode venner. Ville du forvente af dem, at de får en masse produktivt ud af en international krise? Nej, vel!
Hvad ville du derimod anbefale en ven som stod i samme situation? Nok ikke at få fingeren ud og begynde at skrive en masse sange, men sandsynligvis noget i retning af at udvise tålmodighed over for sig selv, få noget frisk luft, og i det hele taget skrue op for selv-omsorgen.
2. Husk at trække vejret
Når vores kroppe er i en øget tilstand af angst – hvilket den nådesløse nyhedsstrøm af negative begivenheder i høj grad bidrager til – kan det være svært at tænke sig ud af den angstprægede situation. Derfor er det første at gøre i stedet at hjælpe kroppen til at føle sig mere stabil med en rolig vejrtrækning.
Træk vejret helt ned i maven og pust langsomt ud. Nogle har gavn af at tælle til tre på indåndingen og til seks-ni stykker på udåndingen. Det kan også være hjælpsomt at ”trække vejret i firkanter”: ved at visualisere et rektangel eller finde et i dine omgivelser, f.eks. et billede. Ved indåndingen fokuseres der på den korte side og på udåndingen på den lange side. Ved to indåndinger og to udåndinger har du skabt en firkant. Prøv dig lidt frem for at finde ud af, hvad der virker for dig.
3. Kortlæg dine svære følelser
Den mest instinktive måde at reagere på sine ubehagelige følelser er at prøve at ignorere dem, fjerne dem eller undertrykke dem. Desværre virker det kontraproduktivt, for når vi forsøger at skubbe de svære tanker og følelser væk, har vi netop fokus på dem, og det lader til at gøre dem voldsommere.
Så næste gang angsten eller nedtryktheden rammer, så forestil dig, at du er en forsker ud i angstens facetter. Undersøg angsten på samme nysgerrige, ikke-forudindtagede, ikke-dømmende facon som en videnskabelig feltarbejder. Identificér triggers (får du det f.eks. dårligt af at læse nyheder), kortlæg hvor følelserne sidder i kroppen og læg mærke til, hvordan følelserne ændrer sig, hvis du flytter dit fokus til forskellige ting i dine omgivelser (hvad er 3 ting, du kan høre, lige pt.? Hvad er 5 ting, du kan se?).
4. Sørg for selv-lindring & selvomsorg
At lindre og berolige sig selv er at gøre ting, der hjælper her og nu. Det kan være, du vågner med en trykken for brystet over ikke at have udsigter til at spille koncerter i lang tid, og beroligelse i form af YouTube, en podcast, et langt bad eller god mad vil hjælpe. Men husk at selv-lindring kun er en midlertidig løsning, og nogle gange kan det være skadeligt på lang sigt (f.eks. hvis det beroligende glas vin bliver til en vane, der vokser sig til en afhængighed).
Selvomsorg er derimod at imødekomme sine behov med et blik for sit velbefindende – på lang sigt. Selvomsorg kan være noget så kedeligt som en fast rutine med motion og meditation, at finde en god rytme og balance i sin søvn og sit madindtag og at indgå i nogle fælles aktiviteter.
5. Ræk ud
Vær proaktiv i at søge støtte hos andre. Hvem kan du tale ærligt og åbent med? Hvem får dig til at grine? Tænk over, hvem der ser dig bedst, forstår dig mest og er rarest at tale med. Lav online-aftaler med venner og familie eller opsøg en online bogklub eller en ugentlig madlavnings-workshop. Måske vil især bekendte uden for musikbranchen være i stand til at give dig et nyt perspektiv ved at minde dig om de interesser og sider af dig selv, der ikke er knyttet til din karriere som komponist eller sangskriver.
Prøv også at være ærlig, når folk spørger, hvordan du har det. De fleste føler sig beæret, hvis man udviser dem lidt indfølt sårbarhed. Sårbarhed og smerte er faktisk ofte et godt udgangspunkt for at føle sig forbundet til en anden.
6. Bekymringsperioder
2020 har været bekymringens år. Og det kan være svært at slippe bekymringerne, når de først er begyndt at køre i ring. Et lille hverdags-hack er at indsætte en daglig bekymringsperiode. Det kan lyde kontraintuitivt, men mærkeligt nok kan det hjælpe at afsætte f.eks. en halv time hver dag til dine bekymringer. Dette gælder særligt, hvis dine bekymringer normalt får lov til at fylde meget hele dagen.
Hvis der dukker en bekymring op uden for den planlagte bekymringstid, så udskyd den til den halve time. Du kan, men behøver ikke, skrive dine bekymringer ned – hvis de er vigtige, skal du nok huske dem.
7. Dyrk det meningsfulde
Det er efterhånden en velkendt pointe, at det frem for at forfølge den flygtige glæde er mere langtidsholdbart at gøre ting, der fylder dig med mening. Ud over musikken: hvad giver dig en fornemmelse af, at dit liv er meningsfyldt?
Antropologer har fundet ud af, at det, der lader til at skabe mening på tværs af kulturer, er følelsen af at høre til, at have et formål, at kunne fortælle sin historie og at indgå i transcenderende sammenhænge (hvad end det er i naturen, man bedst overskrider sig selv eller gennem meditation).
Har du mon nogle aktiviteter, der indeholder en eller flere af de fire kvaliteter? Måske giver det dig et meningsfuldt formål at lave mad eller indgå i et fællesskab af andre sangskrivere. Eller muligvis er hemmeligheden for dig at tage på nogle skovture alene eller sammen med en betydningsfuld person.
8. Du er ikke dine tanker
Når man er meget for sig selv, dybt i en kreativ proces eller dybt i en krise, er det sidste, der falder én ind at huske på, at man ikke er sine tanker. Tanker er sprog, tanker er ofte helt tilfældige, tanker er billeder eller ord, der flyver gennem vores hoveder. Tanker er ikke sandheder eller fakta. En måde at demonstrere dette på er at synge sine tanker højt, da det skaber noget distance til tankerne og gør det lettere ikke at tage dem så seriøst. Dette tip tilhører de populære og effektive defusion-teknikker, der hjælper folk til at udvikle et nyt forhold til deres tanker, frem for at prøve at ændre deres tanker.